...som ikke alle kan?


Alle kan lære at lave hjemmesider; det er et spørgsmål om at lave et design, kunden kan lide, og at kunne en smule HTML.
Men at få respons fra brugerne er en videnskab for sig selv. Der er mange ting at tage højde for, og mange små tricks til at gøre det lidt bedre. Og som med ethvert andet håndværk kan man godt gøre det selv, men resultatet bliver SÅ meget bedre hvis en fagmand udfører arbejdet.

Men hvad er det, jeg ved en masse om?

  •  Søgemaskineoptimering:
    Først og fremmest skal de potentielle kunder finde din hjemmeside. Jeg optimerer indholdet på din side, så den dukker op i de relevante søgninger. Jeg kan ikke love dig en bestemt placering - men jeg sørger for at Google er klar over, hvad din hjemmeside handler om.
  •  Viden fra statistik:
    Statistik fra hjemmesiden fortæller meget. Hvor mange brugere kommer længere end til forsiden før de forsvinder igen? Hvor mister du deres interesse? Hvad er de mest interesseret i? Og hvor længe bliver de, før de klikker væk igen? Vigtig viden hvis du vil forbedre hjemmesiden!
  •  Design:
    Farver, billedvalg og design har meget at sige når brugeren skal danne sig det første indtryk af firmaet. Hvordan påvirker farverne os, hvad udstråler billederne, skal designet være enkelt eller prangende? Udstråler siden det som firmaet ønsker at stå for?
  •  Brugervenlighed:
    Er siden nem at finde rundt på, eller farer man vild i informationerne? Ligger oplysningerne under de logiske menupunkter? Leder brugeren forgæves og opgiver?
  •  MWR (Most Wanted Response):
    Hvilke ting er det vigtigst, at brugeren ser? Og hvor skal de placeres, for at brugeren opdager dem?
  •  HCI (Human-Computer Interaction):
    Hvad skal der til for at brugeren gør noget aktivt på din side? Hvad tiltrækker dem?
  •  At skrive til nettet:
    Internetbrugere har mindre tålmodighed end folk, der f.eks. læser en brochure. Og mister du deres opmærksomhed, er det bare et enkelt klik. Så er de væk.
    Derfor skal der skrives anderledes til internetbrugere end til alle andre.
  •  Informationer/informationsmængde:
    Hjemmesiden skal præsentere nok om firmaet til at brugeren ikke leder forgæves. Men han skal heller ikke druknes i irrelevant information.
  •  Relatering:
    Kan brugeren relatere til firmaet efter et besøg på hjemmesiden? Ved han, hvad firmaet står for? F.eks. kan story telling give kunden et forhold til firmaet og endda opbygge en vis tillid, uden at han nogen sinde har talt med jer. Har han først den følelse, er der større sandsynlighed for, at han kontakter jer.
  •  Aktivitet:
    En aktiv side vidner om et aktivt firma. En død side indikerer, at firmaet enten ligger stille eller har for travlt. Hvis I ikke har tid til at opdatere jeres egen hjemmeside, har I så tid nok til at give ham service? Eller drukner han i bunkerne på bordet?
    Det kræver selvfølgelig, at der er noget at opdatere, men det kan være noget så simpelt som ”sidste nye færdiggjorte projekt” på forsiden, der skiftes ud en gang om måneden.
  •  Vurdering af relevans:
    Selv om du ønsker et debatforum eller nyhedsbrev, kan det godt være at det ikke er relevant for dine kunder. Vi har erfaring til at vurdere, hvad der er interessant og ikke interessant at gøre på netop din hjemmeside.
  •  Respons:
    Hvordan får du brugeren til at kontakte dig eller købe dit produkt efter at have besøgt din hjemmeside?

 Hvad kan jeg gøre for dig? Læs mere her.